Endnu et tæppe.

Nu trænger efteråret sig rigtigt på. Og jeg er kun fan af de smukke farver og ikke af vejret.

Men jeg kan jo ikke ændre det, så…. jeg glæder mig bare over, at jeg igen kan hækle. Og…. jeg skal da ikke gå ned på tæpper.
Så jeg er startet på endnu et sofa tæppe i harlekin tern. Det her er en teknik jeg aldrig har prøvet før, og det elsker jeg jo. Altså at prøve noget nyt.
Så nu må vi se, om jeg kommer i mål med det på et tidspunkt. (Billederne kunne godt være lidt bedre, men sådan bliver de jo når man absolut skal vise hvad man har gang i om aftenen i kunstigt lys )

44535959_546974575767175_4778478139904884736_o44597003_546974565767176_559233861817466880_o

Halsedisse

Tænk at man kan blive så glad over, at kunne hækle igen. Ha ha, ja for det er jeg nemlig.

Godt nok driller gigtfingrene, men hækle det kan jeg. Der skal mere en en pegefinger der bliver skåret i, til at jeg ikke kan hækle.

Så jeg kastede mig lige over at få lavet en halsedisse. Det har jeg nemlig aldrig lavet før og det er jo nok snart slut med det her fantastiske vejr. Så der blev brugt et helt nøgle (200 g) af noget garn jeg vist på et tidspunkt havde købt i Bilka.

Resultatet ser da ok ud. Nu skal det så bare komme an på en prøve når det bliver køligere.

davdav

En bogorm

I gennem længere tid har jeg syet og syet. Det er jeg ved at blive rigtigt glad for så jeg har lidt forsømt mit hækleri. Men…. nu fik jeg lige lavet en lille fin bogorm. Jeg er ellers ikke så god til bamser, dukker og den slags, for jeg hader monteringen når man er færdig.

Men ham her kunne jeg altså ikke stå for 🙂

Du kan finde opskriften hos Tante Tootsie . Den er gratis og har man bare en lille smule hækle færdigheder, så er den absolut ikke svær at lave.

Søde gammeldags bøjler

Jeg ser rigtigt mange der pynter gamle træbøjler, så jeg tænkte at jeg da også skulle ha’ gjort noget ved nogen gamle bøjler jeg har liggende.

Så ind og google lidt til jeg fandt nogen billeder med nogen søde hæklede overtræk til træbøjler.

Jeg har lavet dem ganske simpelt og uden for meget “dimseri” på.

dav

dav

Jeg har slået 105 lm op og startet med at hækle en række fastmasker.

Så har jeg hæklet 4-5 rækker med stangmasker.

Når hele stykket kan nå rundt om bøjlen hækles det sammen på langsiden og i enderne med en kontrastfarve. Jeg hæklede det sammen med en række fastmasker (vrang siden indad). Inden jeg lukkede den sidste ende trak jeg det på bøjlen.

Efter jeg havde hæklet det sammen med den hvide, vendte jeg og hæklede en række med “bobler”, sådan her:

Lav 3 stangmasker i den samme maske på denne måde. Slå om og stik ned i masken og træk garnet igennem. Nu har du begyndelsen til en stangmaske. Undlad at trække garnet igennem nu, som man ellers gør ved en stangmaske. Nu slår du om og stikker igen ned i masken og trækker en gang igennem. Nu har du to ufærdige stangmasker på nålen. Lav en mere og træk så garnet igennem alle masker og omslag. Så bliver det til en slags “garn bobbel”.

Og det var så det. Jeg har så hæklet en lille blomst som jeg syntes pynter lidt uden det er for meget.

dav

dav

Go’ fornøjelse.

Manglende forår.

Øv øv sikke et møgvejr. Det lyder næsten som et vintereventyr, hvis jeg starter med at sige, “ja så sidder jeg her mens sneen daler ned”. Men hvis det er et vintereventyr, så er det i mine øjne, et af de dårlige.

For det første så daler sneen ikke ned, men står vandret hen foran mine vinduer. Og for det andet så er det altså forår… FORÅR. Lige om lidt kan nogen tro det er en aprilsnar, hvis jeg siger vi nærmest har snestorm… IGEN IGEN.

IMG_1522323201079

ØV. Det er mange år siden jeg kan huske vi havde sne så sent. Og mig der ellers så gerne ville have været i haven og starte med at få gjort lidt forårs klart. Men det må jo så vente.

Nå, men eneste gode er at jeg så kan sidde her i min sofa, efter jeg lige har drukket en kop kaffe og spist pandekager. Nu skal jeg bare sidde her i ro og mag og tænke over hvad jeg nu skal lave af sjove ting. Jeg ville ha’ været op i min hule på første salen og sy lidt, men her er nu altså ret hyggeligt at sidde i sofaen, med hækletøjet og høre brændeovnen knitre bag mig. Nu kan jeg så sidde og lave lidt bedstemor firkanter til et begyndende slumretæppe. Det tager jo sin tid, men jeg skal ikke nå noget. Der bliver lavet lidt firkanter i ny og næ når jeg er færdigt med noget og tænker over hvad det næste skal være.

dav

Lidt tidsfordriv

Endelig har vinden lagt sig og det har været solskin hele dagen. Nu skal vi bare ha’ sneen til at forsvinde i en fart, for nu vil jeg bestemt gerne have noget forår.
Jeg har lavet lidt tidsfordriv. En lille kaninting og en terning. Garnet var noget jeg faldt over i Panduro, så jeg måtte lige prøve et eller andet af det, for jeg kunne virkelig godt li’ farverne.
Ja og så har jeg faktisk brugt næsten hele weekenden på at sy og sy…. Haleposer til mine mange hestekunder. I denne weekend er det blevet til 22 haleposer og 6 spandovertræk.
Her kan du se mit udvalg til hestene. Little Yellow Farm

Ribbon kurv

Ind i mellem alle mine andre gøremål, så fik jeg lige lavet en lille kurv færdig.

Den er lavet i Ribbon som jeg virkelig godt kan li’ at hækle med.
Mål: ca. 22 cm i diameter og ca. 10 cm høj.

Denne gang er den ikke tiltænkt nogen bestem og jeg har besluttet at den bliver det første jeg lægger op i min blogbutik 🙂

Og så vil jeg kaste mig over noget med cowboybukser 🙂

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Nyt projekt på nålen

Nu er jeg godt nok ved at være godt træt af bomuldsgarn… Så jeg har kastet mig over noget helt andet. Et sjal. Ja…. det er meget lang tid siden jeg sidst har hæklet sjaler. Men jeg kunne simpelthen ikke stå for det her mønster som jeg er gået i gang med. Jeg har fundet det hos Mijo Crochet. En SUPER DYGTIG svensk pige. Hun laver så mange skønne ting og jeg er meget stor fan.

Jeg glæder mig til at se det, når det er færdigt.

IMG_9436 (1)

Meget anvendelig lille kurv…

Hvor er de små kurve dejlige og anvendelige. Jeg har dem snart stående overalt i huset til alle mulige formål.

Endnu en lille kurv er kommet af nålen og denne gang pyntet med både en lille hæklet rund dims og et ret sødt lille billede med bling bling på. Så meget lige mig 🙂

Også denne lille kurv er lavet i Mayflowers skønne Ribbon garn og nål 5,5. Den måler ca. 13 cm i diameter og ca. 11 cm i højden.

Kurven er lagt i den nye butik på DAWANDA.