T-Shirt garn

Jeg ved godt jeg før har vist dig hvordan jeg laver mit eget T-Shirt garn, men her er det lidt mere udførligt.

Som navnet antyder, så er det garn lavet af gamle t-shirts. Ja, det kan selvfølgelig også laves af hele stykker jersey stof, men jeg har valgt at samle t-shirts der enten er blevet forvasket, for små/store eller som man måske bare ikke gider have mere.

Og fremgangsmåden er faktisk ret simpel. Jeg har lavet en billedserie til dig. Hvem der en gang har fundet på denne teknik aner jeg desværre ikke, men det virker for mig så måske gør det også for dig. Kig med her.

Du skal bruge en t-shirt, en saks og eller en rulleskærer.

Start med at lægge t-shirten fladt på bordet når du har klippet alle vaskeanvisninger af. Så skærer/klipper du det øverste af (ærmer og hals som ikke skal bruges) og bunden med syningen, som på billederne.

Nu har du hele midterstykket tilbage og det folder du på midten så du har sidesøm for oven og for neden. Du skal ikke folde dem helt lige over men næsten som du kan se på billedet.

Så skal du lave strimler. Du skærer/klipper nedefra og hele vejen op over den første sidesøm og stopper lige før du er helt oppe. sådan ca 2 cm før.

Sådan fortsætter du hele vejen til du ikke kan lave flere strimler.

Når der ikke er mere stof tilbage at lave strimler af, folder du det ud og “tager det på” som på billedet. Nu skal du nemlig klippe det til et langt stykke. Rolig nu…. det er ikke så svært. Smil…

dav

Nu skal du klippe på skrå. Stik saksen ind nede fra i den første strimmel og lad saksen komme op ved din pegefinger. Altså et skråt klip. Kig på billedet. Og så klipper du skråt hele ven hen til du når til den sidste.

Det er ikke så svært vel? Smiler…

Godt, nu har du en meget langt-shirt i en lang strimmel som vi nu skal have lavet om til noget vi kan hækle af…. eller strikke. Det er op til dig.

dav

Nu tager du fat i enden og lader fingrene køre hen ad strimlen til du når den første søm. Her skal du holde fast mens du trækker i stoffet. Så vil du se hvordan det ligesom ruller sammen og bliver til garn. Sådan gør du med hele den lange strimmel du har klippet. Bare sørg for at holde fast i syningerne for eller kan man nemt trække det fra hinanden.

Når det hele er strukket ud, er det klar til at blive rullet op til et nøgle garn.

Jeg bruger sådan en garn dims, (som jeg egentlig ikke aner hvad hedder), men du kan selvfølgelig sagtens rulle det op for hånd.

dav

Og så er du klar til at hækle eller strikke. Garnet er super til at lave fine måtter som er super anvendelige på en terrasse, altan eller hvor man nu lige mangler en praktisk måtte.

Jeg håber du kunne bruge min fremgangsmåde. Rigtig go’ fornøjelse.

davdav

 

Hyggetæppe

Øv hvor har jeg været nedlagt af en “øvsommerforkølelse” med efterfølgende irriterende hoste. (Jeg måtte lige runde lægen så jeg ikke havde fået lungebetændelse).
Det er bare at vente til det er overstået, som det næsten er nu.
Nå, men så har jeg fået skåret og påbegyndt syning over pap.
 
Det skulle gerne ende med at blive et terrassetæppe, lavet af stofrester.
Jeg er lidt vild med det der med at sy over pap, for det kan man jo sidde og gøre i sofaen.
davdav

En rigtig UFO dag.

En rigtig UFO dag er lige hvad det er i dag.

Jeg startede med at få lavet lidt ordrer (i mit lille hesteudstyrs firma ). Så fik jeg lavet den sidste armlæns beskytter til min sofa, som manglede inden det blev svigersøn’s cykelovertrækssok…. noget. Ved ikke hvad sådan en hedder.

Nå, men så fik jeg skåret skumgummi klar til sæder til bænken ved min stald. Og nu har jeg lige fået en en pude færdig der også har ligget og ventet.
Nogen dage er bare UFO dage og andre er “begynd på noget nyt” dage.

Hvad har i brugt dagen på?

Og så fik jeg lige prøvet lidt af de mange mønstre af, som min symaskine kan.

davsdr

Taske af gamle Jeans

I lørdags da jeg var færdig med min cowboybuksebordskåner (hmm… dumt ord) sagde jeg at nu ville jeg kaste mig over noget med cowboybukser.

Og… det blev det så  En taske til min datter. Den blev da meget sød. Når jeg laver den næste, ved jeg så også nu, hvor jeg liiiiige skal gøre det lidt anderledes 

Der var lige et par små steder hvor jeg måske ville have gavn af at være syerske, men det er jeg ikke, så den blev som den blev.

Genbrugs bordskåner

Jeg sidder og grubler over, hvad sjov jeg kan finde på med gamle cowboybukser.

Og i mens jeg sidder der og grubler, så kan jeg jo passende lige lime strimler af afklippede bukseben sammen, til en bordskåner til gryder.

Det er faktisk ikke andet en lige brede strimler jeg har foldet og limet rundt og rundt. På bagsiden har jeg limet et stykke filt, så der ikke er en masse irriterende tråde 

Nå, men jeg vil gruble videre 

Nyt liv til mine Jeans…

Ja, det kan man vel godt sige ik’? Nyt liv til de gamle Jeans… Jeg havde og har stadig en meget stor bunke gamle cowboybukser liggende. Det ville være for ærgerligt bare at smide dem ud, så nu er nogen af dem blevet til et tæppe. For nogen tid siden viste jeg billeder af min start på projektet.

Det er meget sjovt, men meget tungt at sidde med. Så det har taget noget tid. Jeg har syet på det når jeg syntes jeg havde lyst. Sådan et stort tæppe skal man vist være dygtig til at lave, hvis man bare syr derudaf…. Jeg ska’ måle, tjekke, kigge, sy og tjekke igen og igen… Men ok, jeg er ret tilfreds nu det er færdigt…. Hva’ syns du ?

20170422_140722835_iOSMin gamle kat Sille ku’ i hvert fald godt li’ det nye tæppe. Og det ku’ min datter heldigvis også, for det var jo til hende fra starten af. 🙂

Mit første patchwork tæppe

Lige pt er jeg totalt opslugt af at sy… Patchwork.

Jeg handler i en lille sød butik i Næstved ( Sy & Idé ) og alle hendes meget flotte kreationer har sådan givet mig lyst til at prøve at sy Patchwork. Men jeg er ny i det og der er så mange teknikker så jeg har købt lidt bøger som måske kan hjælpe mig.

Men det her tæppe jeg har kastet mig over er nu ikke teknisk svært for det er jo “bare” firkanter.

Men Gitte fra Sy & Idé kunne alligevel hjælpe med lidt trick til sømmene som gør det nemmere. Så jeg har glad kastet mig over min kæmpe bunke gamle slidte Jeans og skåret firkanter. Jeg glæder mig til at se mit endelige resultat.

16463621_213021915829111_4674777747582559467_o

Genbrug af cowboybukser

Jeg har en meget meget stor bunke kasserede jeans/cowboybukser og jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg kan bruge dem til.

Jeg har nu kastet mig over bunken og håber selvfølgelig jeg kan få noget godt ud af den.

Foreløbig er der i hvertfald et tæppe på listen af ting de skal blive til. Et tæppe til min datter som skal suppleres med nogen puder.

Og idag blev det så til den første pude.

Den er syet af firkanter i jeans og bomuldsstof. Lynlåsen i siden var en jeg havde liggende som jeg syntes matchede ret godt.

Det er i øvrigt første gang jeg har lavet patchwork, som det vel egentligt godt kan betegnes som 🙂