En lækker kurv

Hvordan har du det med håndarbejde? Jeg kan slet ikke undvære det. Jeg har kun et problem, og det er at jeg vil det hele. Og helst på en gang. Ha ha, kender du det?

Jeg har fundet en meget god rytme nu. Fra jeg har fri fra arbejde og til vi har spist aftensmad, er jeg meget i min syhule og så er det symaskinerne der må arbejde.

Når vi så har spist er det tid til hygge med min mand og aftenkaffe. Og så er det at hækletøjet kommer frem. Selv syntes jeg det er et fint kompromis, når nu jeg gerne vil alt på en gang. Jeg har også besluttet mig for, at hvis jeg skal sy om aftenen, så bliver det patchwork over pap, for det kan man nemlig også sidde i stuen og hygge med.

Nå, men så til min nye kurv. Den er jeg godt nok blevet glad for. Jeg vil helt sikkert have lavet mig nogen flere i forskellige størrelser. Den var slet ikke så svær at lave som jeg troede. Så der kommer nok flere af den slags.

 

Tid til tanker

I går da jeg besøgte min lille yndlingsbutik i Næstved, Sy & Idé, faldt jeg over en super sød kurv Gitte havde stående. Jeg er bare nødt til at prøve at lave en og jeg tror ikke det er så svært, når man først lige finder fidusen 🙂

I mens jeg stod der og skar stoffet op, kom jeg til at tænke på hvor afslappende det egentligt er, at stå og skære stof til et nyt projekt. Man forsvinder ligesom ind i en helt anden verden. Og det er bare så dejligt…. Man skal bare lige være lidt opmærksom på fingrene, når man bruger en rulleskærer. Den er meget skarp, så man skal ikke synke helt hen i tankerne.

Og hold da op hvor kan jeg bare stå der og komme i tanker om en masse jeg gerne vil lave. Meget mere end jeg har tid til, men sådan er det nok for de fleste af os. Vi vil en masse, men vi har alle kun 24 timer i døgnet.

Nå, men her er starten på mit nyt projekt. Jeg kommer selvfølgelig med billeder mår jeg bliver færdig.

IMG_20180530_185105.jpg

 

Patchwork skål

Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet lidt pjattet med patchwork. Jeg syntes det er meget sjovt at sætte forskellige stoffer sammen og vupti, så har man noget fint. Det er da sjovt.

Samtidigt syntes jeg, at det er dejligt, at kunne sidde i stuen ligesom når jeg hækler eller strikker, og kan sy i hånden. Ofte undlader jeg jo at gå op i min lille hule, fordi det er knap så hyggeligt, at jeg sidder på første sal i min hule og hygger og min mand sidder i stuen i den anden ende af vores 309 kvm hus og ser tv.

Så i min patchwork iver, sad jeg pludselig og tænkte, “hvor gør jeg nu lige af nål og sådan noget”. Det går jo ikke at jeg sætter det i armlænet og risikerer at jeg stikker mig eller andre…

Det blev så lige til en lille skål lavet af samme små hexagoner som jeg har brugt til en mindre bold end den jeg lavede til mit lille barnebarn 🙂

Ribbon kurv

Ind i mellem alle mine andre gøremål, så fik jeg lige lavet en lille kurv færdig.

Den er lavet i Ribbon som jeg virkelig godt kan li’ at hækle med.
Mål: ca. 22 cm i diameter og ca. 10 cm høj.

Denne gang er den ikke tiltænkt nogen bestem og jeg har besluttet at den bliver det første jeg lægger op i min blogbutik 🙂

Og så vil jeg kaste mig over noget med cowboybukser 🙂

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Meget anvendelig lille kurv…

Hvor er de små kurve dejlige og anvendelige. Jeg har dem snart stående overalt i huset til alle mulige formål.

Endnu en lille kurv er kommet af nålen og denne gang pyntet med både en lille hæklet rund dims og et ret sødt lille billede med bling bling på. Så meget lige mig 🙂

Også denne lille kurv er lavet i Mayflowers skønne Ribbon garn og nål 5,5. Den måler ca. 13 cm i diameter og ca. 11 cm i højden.

Kurven er lagt i den nye butik på DAWANDA.

En ny lille kurv…

Hvor er det dog noget ustabilt vejr vi har for tiden. Jeg er ikke begyndt i haven endnu, for det syns jeg er lige tidligt nok, indtil jeg idag opdagende at mine elskede hortensiaer allerede er i gang med at sætte fine nye skud. Så mig ud mig grensaksen og få klippet alle de gamle hoveder af og grene der trængte til en beskæring. Jeg havde ellers planlagt en gang rengøring, når nu vejret skulle være sådan lidt øv. Men det blev altså så hortensiaerne istedet for…

Og så fik jeg da også lige taget billeder af en ny lille rund kurv jeg har brugt de sidste par aftener på. Du kan finde den på min “til salg” side øverst oppe. Jeg blev ganske tilfreds med den. blomsten er en fin broche sat ovenpå en hæklet stjerne og rundel…

Og så skal du lige se hvordan mit Hortensia bed så ud sidste år. Jeg håber bestemt det vil se sådan ud i år også. Det har nu stået  så flot i ca. 4-6 år. Det kan jeg ikke helt huske. Men jeg husker da at planterne ikke var meget større en ca 10 cm da jeg satte dem 🙂

20160709_175133430_iOS

En lille fin kurv

 

Så blev jeg færdig med mit mønster på den lille kurv jeg lovede. Den blev faktisk ret fin og størrelsen passer rigtigt godt til mange formål.

20170303_164026462_ios

Dette skal du bruge:

  • Garn: Ribbon fra Mayflower (80% bomuld 20% Polyamid) Andet kan selvfølgelig bruges, men så skal du huske at vælge korrekt str nål.
  • Hæklenål str. 8
  • Evt sløjfe eller andet pynt
  • Evt foer.

 

 

Lav en magisk ring. Hvis du ikke ved hvordan kan du se en lille video her hos Drops.

Hækl 8 fm om ringen. Træk garnet sammen til en ring og luk med 1 km i første fm.

  1. rk. 1 lm, 2 fm i hver maske hele vejen rundt. I alt 16 fm om ringen.
  2. rk. 1 lm * 1 fm i første maske, 2 fm i næste maske * gentag fra * – * . Slut med 1 km i første fm. I alt 24 fm
  3. rk. 1 lm * 1 fm i første maske, 1 fm i næste maske, 2 fm i næste maske * gentag fra * – * og slut med 1 km i første fm. I alt 32 fm.

  4. rk. 1 lm * 1 fm i hver af de første 3 masker, 2 fm i næste maske * gentag fra * – * og slut med 1 km i første fm. I alt 40 fm.
  5. rk. Fortsæt hver række med 1 fm mere mellem udtagningerne. D.v.s. på næste række skal der være 4 fm i hver af de første masker og 2 fm i den næste maske. Og på næste rk er det så 5 fm osv.
  6. rk. Fortsæt til du har den størrelse du ønsker bunden skal have.20170303_110530010_ios
  7. rk. Jeg fortsatte til jeg havde i alt 65 masker.
  8. rk. På næste omgang skal der ikke tages ud. Hækl 1 km i hver maske hele vejen rundt.
  9. rk. Vend nu dit arbejde med vrangsiden opad.
  10. rk. Hækl 1 fm i hver maske hele vejen rundt. Stik ned i den løkke der ligger bag din km. Slut rækken med 1 km i første fm.
  11. rk. Hækl en omgang mere, med alm. fm.20170303_122644623_ios
  12. rk. 1 fm, næste fm stikker du nålen ned i omgangen under.

     

  13. rk. De næste 2 rk hækles med alm fm i hver enkelt maske.
  14.  

    rk De næste rækker hækles med henholdsvis 2 rækker med alm fastmasker og 1 række med mønster.

Fortsæt sådan til du har den ønskede højde på dit arbejde og slut så af med en række med kæde masker.

20170303_140322740_ios

Du kan evt. sy et foér i din kurv og/eller pynte med f.eks en sløjfe, knap, perle eller hvad du syntes der vil passe på dit arbejde.

Min kurv måler ca- 9 cm i højden og 22 cm i diameter.

Go’ fornøjelse.

20170303_164012597_ios

Små kurve

Hmmm… Jeg svor ellers at jeg kun ville poste på Facebook, men jeg savnede faktisk bloggen her, sååååå… jeg bliver her ski nok lidt endnu 🙂

Nå, men jeg kastede mig ud i at lave et par små kurve i Zpagetti garn. Det er meget længe siden jeg har lavet noget i det garn og jeg havde da også helt glemt at det er tung at sidde med hvis arbejdet bliver alt for stort. Så små kurve passede lige fint til at få genopfrisket det lidt med.

Kurven med roserne på blev sendt til Fyn for at glæde min søde kusine og den anden står nu på mit sybord og skal fyldes op med hjerter som jeg er gået i gang med idag.

Da jeg var færdig med den uden blomster på vidste jeg egentligt ikke helt hvad jeg skulle bruge resten af garnet til for der var ikke helt nok til noget sådan rigtigt….

Så det blev til bordskånere. 2 stk. En som på billedet i dobbelt garn og en af det brune.