Kaffebrikker

Som mange nok ved, så elsker jeg at prøve nye sjove ting. Og denne gang har jeg kastet mig over Japansk Foldeteknik. Det var slet ikke så svært som jeg syntes det så ud. Selvfølgelig kan jeg da godt se, at jeg har plads til forbedringer, men alt i alt er de da blevet meget fine.

Så denne teknik skal da helt klart afprøves som sengetæppe. Nu skal jeg bare lige gå og gruble lidt over farver og prøve at regne mig frem til hvor meget stof der skal bruges. (Det ender nok med, at jeg må ned og besøge min lille yndlingsbutik og få lidt hjælp af Gitte)

Kaffebrikker

Jeg er jo meget glad for at hækle og sy, så hvorfor ikke kombinere det i søde små kaffebrikker.

De er faktisk meget enkle at lave. Det er i virkeligheden ikke andet end 2 stykker rundt stof syet sammen med et tyndt stykke pladevat i mellem. Så syr man en fin kan hele vejen rundt så man får lavet nogen sting man bagefter kan hækle i. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad stingene hedder, men det er jo også lige meget. Til sidst hækler man en kant rundt om. Den kan man jo lave præcis som man vil og vupti så han man kombineret hækle og sy i samme arbejde. Smart ik’?

12