En bogorm

I gennem længere tid har jeg syet og syet. Det er jeg ved at blive rigtigt glad for så jeg har lidt forsømt mit hækleri. Men…. nu fik jeg lige lavet en lille fin bogorm. Jeg er ellers ikke så god til bamser, dukker og den slags, for jeg hader monteringen når man er færdig.

Men ham her kunne jeg altså ikke stå for 🙂

Du kan finde opskriften hos Tante Tootsie . Den er gratis og har man bare en lille smule hækle færdigheder, så er den absolut ikke svær at lave.

Lidt sommer klude

Kender du det, når man er færdig med noget man har haft gang i længe, så er det sådan helt “tomt” når man er færdig med det. Og hvad skal man så lave???

Jeg har det altid sådan når jeg er færdig med noget, uanset om det er et lille eller stort projekt der er færdigt og så syns jeg det er virkelig svært, at skulle igang med noget nyt. Måske er det derfor jeg så godt kan li’ at lave store projekter. Men det kan også være fordi jeg jo altid vil det hele på en gang.  Så nogen gang syns jeg det er afslappende at lave lidt klude imens jeg finder på noget nyt.

Jeg har ellers (ligesom mange tror jeg) en laaaaaang liste over alt muligt jeg gerne vil lave, men der er næsten altid lige noget andet jeg så hellere vil lave end det der står på min lange liste.

Nå, men jeg har fået lavet lidt nye køkkenklude her i weekenden. Og dem er jeg ganske godt tilfreds med. Jeg er ret glad for det der “grums” mønster. Det er pænt, enkelt og nemt at lave.

Lidt tidsfordriv

Endelig har vinden lagt sig og det har været solskin hele dagen. Nu skal vi bare ha’ sneen til at forsvinde i en fart, for nu vil jeg bestemt gerne have noget forår.
Jeg har lavet lidt tidsfordriv. En lille kaninting og en terning. Garnet var noget jeg faldt over i Panduro, så jeg måtte lige prøve et eller andet af det, for jeg kunne virkelig godt li’ farverne.
Ja og så har jeg faktisk brugt næsten hele weekenden på at sy og sy…. Haleposer til mine mange hestekunder. I denne weekend er det blevet til 22 haleposer og 6 spandovertræk.
Her kan du se mit udvalg til hestene. Little Yellow Farm

Ribbon kurv

Ind i mellem alle mine andre gøremål, så fik jeg lige lavet en lille kurv færdig.

Den er lavet i Ribbon som jeg virkelig godt kan li’ at hækle med.
Mål: ca. 22 cm i diameter og ca. 10 cm høj.

Denne gang er den ikke tiltænkt nogen bestem og jeg har besluttet at den bliver det første jeg lægger op i min blogbutik 🙂

Og så vil jeg kaste mig over noget med cowboybukser 🙂

Et lækkert sjal

Jeg tror egentligt aldrig jeg fik vist mit sjal jeg lavede tilbage i oktober. Beklager meget 🙂 Ha ha.

Det hedder Secret Path og er fra Mijo Crochet . Hvis du ikke har været en tur forbi hendes side, så bør du bestemt gøre det. Der er simpelthen så vanvittigt mange lækre ting. En virkelig dygtig og kreativ person, med en superflot side.

Mit sjal kom til at se sådan her ud.

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Klude i Grums.

Jeg kan virkelig godt li’ det mønster der hedder Grums. Det er både enkelt at hækle, men også rigtigt pænt. Det giver effekt uden at virke for tykt. Og jeg syntes faktisk det er vigtigt at de hæklede klude ikke kommer til at virke for tykke. Det kan godt være lidt svært at vride en klud op der er alt for tyk.

Så mit favorit mønster til klude er lige nu absolut Grums.

De 3 klude på billedet skal bruges som en lille ekstra fødselsdagsgave, til en ung pige der gerne vil have hæklede klude.

Desværre kunne jeg ikke nå at lave små gæstehåndklæder til, men det kan jeg jo altid lave efterfølgende.dav

Flere karklude

Hæklede karklude kan man bare ikke få for mange af. Og i maj i år fik jeg da også lavet lidt flere til mig selv. Her har jeg lavet en lille kant rundt om. Det syns jeg egentligt ser meget pænt ud. Man skal bare huske når man vasker dem, at man lige trækker lidt i dem på alle sider, for kanten kan godt trække sig lidt sammen.

8

Endnu flere små kurve…

Så fik jeg endelig taget billeder af de små grå kurve jeg skrev om i går. De er et sæt for jeg syntes de stod så fint ved siden af hinanden 🙂

De er lavet af T-shirt garn og pyntet med et sødt bånd og udenpå har jeg syet en række af mine yndling sten… Bling bling det er lige mig 🙂

Målene på kurvene er ca :

Den lille… 15 i diameter og ca. 6 cm i højden

Den store.. 16 cm i diameter og ca. 9 cm i højden.

Meget anvendelig lille kurv…

Hvor er de små kurve dejlige og anvendelige. Jeg har dem snart stående overalt i huset til alle mulige formål.

Endnu en lille kurv er kommet af nålen og denne gang pyntet med både en lille hæklet rund dims og et ret sødt lille billede med bling bling på. Så meget lige mig 🙂

Også denne lille kurv er lavet i Mayflowers skønne Ribbon garn og nål 5,5. Den måler ca. 13 cm i diameter og ca. 11 cm i højden.

Kurven er lagt i den nye butik på DAWANDA.