Ribbon kurv

Ind i mellem alle mine andre gøremål, så fik jeg lige lavet en lille kurv færdig.

Den er lavet i Ribbon som jeg virkelig godt kan li’ at hækle med.
Mål: ca. 22 cm i diameter og ca. 10 cm høj.

Denne gang er den ikke tiltænkt nogen bestem og jeg har besluttet at den bliver det første jeg lægger op i min blogbutik 🙂

Og så vil jeg kaste mig over noget med cowboybukser 🙂

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Klude i Grums.

Jeg kan virkelig godt li’ det mønster der hedder Grums. Det er både enkelt at hækle, men også rigtigt pænt. Det giver effekt uden at virke for tykt. Og jeg syntes faktisk det er vigtigt at de hæklede klude ikke kommer til at virke for tykke. Det kan godt være lidt svært at vride en klud op der er alt for tyk.

Så mit favorit mønster til klude er lige nu absolut Grums.

De 3 klude på billedet skal bruges som en lille ekstra fødselsdagsgave, til en ung pige der gerne vil have hæklede klude.

Desværre kunne jeg ikke nå at lave små gæstehåndklæder til, men det kan jeg jo altid lave efterfølgende.dav

Meget anvendelig lille kurv…

Hvor er de små kurve dejlige og anvendelige. Jeg har dem snart stående overalt i huset til alle mulige formål.

Endnu en lille kurv er kommet af nålen og denne gang pyntet med både en lille hæklet rund dims og et ret sødt lille billede med bling bling på. Så meget lige mig 🙂

Også denne lille kurv er lavet i Mayflowers skønne Ribbon garn og nål 5,5. Den måler ca. 13 cm i diameter og ca. 11 cm i højden.

Kurven er lagt i den nye butik på DAWANDA.

Hæklede sommerfugle…

Jeg har fuldstændigt glemt at vise dig mine hæklede sommerfugle. Det er meget længe siden jeg lavede dem, men jeg syntes alligevel du skulle se dem.

Jeg har pyntet dem med en lille Swarowski sten som glimter når lyset falder på den. Jeg lavede mage af dem og samlede dem i en uro.

Nye skånere til bordet…

I øjeblikket er jeg i gang med ALT…. Hækle, sy, Pc’en, gårdspladsen og hestene…. Det må være foråret der giver den ekstra energi. Meeeeen nu, må jeg vist hellere skrue lidt ned for blusset. Det render jo ingen steder, men kender du ikke det….? Who hoooo det er forår, der skal ske en masse…

Mit problem er bare at jeg vil alt på én gang og så ender det gerne med at jeg starter noget og piller op igen, for så at starte noget nyt. Og sådan har det lige været de sidste dage. Så det eneste der er kommet ud af det er nogen nye skånere til mit sofabord. Dem bruger vi rigtigt mange af. Så ud af det 8/8 garn jeg er så utilfreds med, kom der også 4 nye skånere.

En ny måtte under min garnkurv…

De sidste par aftener har jeg siddet og hygget med en ny måtte til at have under min ene garnkurv oppe i mit hyggeværelse. (Jeg er så heldig efter ungerne er fløget fra reden for mange år siden, at have hele 2 rum til alt mit krea.)

Jeg har hæklet måtten af Mayflowers Ribbon. Egentligt skulle det blive til den der bademåtte jeg har omtalt flere gange, men den vil ikke rigtigt tage form. Jeg har indkøbt mere af garnet, for jeg syntes det er så fint til små kurve og måtter. Så der kommer nok flere af nålen det næste stykke tid.

Kopvarmer med stil.

Når jeg selv skal sige det, så er jeg virkelig stolt af min kop varmer. (Cup Cozy). Jeg elsker nemlig det her mønster som jeg har brugt her. Det krydser stangmaskerne på sådan en rustik måde, som lige præcis får det til at se solidt og tyk ud, uden at være tykt…

Det er ikke så svært at hækle når man lige finder rytmen, og det er egentligt ret enkelt, da det ikke består af andet en stangmasker.

Hvis du har lyst til at prøve dig frem, så hent mønstret, enten på dansk eller engelsk.

(Mønstret er fra min gamle butik Lils Shabby Shop)

Og du kan jo sagtens sætte det hele sammen med en fin lille bordskåner, som du finder.

Strikkede sokker

Hvem elsker ikke et par dejlige varme hjemmestrikkede sokker. Jeg gør i hvertfald. Nu er det godt nok længe siden jeg har strikket sokker, men det er da så hyggeligt. Man kan jo bruge garnerester hvis man har mange af dem, men jeg måtte ud og købe. Og sikke mange lækre vinter farver der var. Men det endte altså med dem her.

Og så var det bare i gang med strømpepindene. Nui…. jeg havde helt glemt hvordan det var at strikke sokker, men det gik.

Jeg endte i hvert fald med at få dem her ud af det.

Jeg strikkede begge sokker samtidigt for at være sikker på at jeg fik de samme antal pinde i de forskellige mønstre.

20161212_161618040_ios