Taske af gamle Jeans

I lørdags da jeg var færdig med min cowboybuksebordskåner (hmm… dumt ord) sagde jeg at nu ville jeg kaste mig over noget med cowboybukser.

Og… det blev det så  En taske til min datter. Den blev da meget sød. Når jeg laver den næste, ved jeg så også nu, hvor jeg liiiiige skal gøre det lidt anderledes 

Der var lige et par små steder hvor jeg måske ville have gavn af at være syerske, men det er jeg ikke, så den blev som den blev.

Genbrugs bordskåner

Jeg sidder og grubler over, hvad sjov jeg kan finde på med gamle cowboybukser.

Og i mens jeg sidder der og grubler, så kan jeg jo passende lige lime strimler af afklippede bukseben sammen, til en bordskåner til gryder.

Det er faktisk ikke andet en lige brede strimler jeg har foldet og limet rundt og rundt. På bagsiden har jeg limet et stykke filt, så der ikke er en masse irriterende tråde 

Nå, men jeg vil gruble videre 

Nyt liv til mine Jeans…

Ja, det kan man vel godt sige ik’? Nyt liv til de gamle Jeans… Jeg havde og har stadig en meget stor bunke gamle cowboybukser liggende. Det ville være for ærgerligt bare at smide dem ud, så nu er nogen af dem blevet til et tæppe. For nogen tid siden viste jeg billeder af min start på projektet.

Det er meget sjovt, men meget tungt at sidde med. Så det har taget noget tid. Jeg har syet på det når jeg syntes jeg havde lyst. Sådan et stort tæppe skal man vist være dygtig til at lave, hvis man bare syr derudaf…. Jeg ska’ måle, tjekke, kigge, sy og tjekke igen og igen… Men ok, jeg er ret tilfreds nu det er færdigt…. Hva’ syns du ?

20170422_140722835_iOSMin gamle kat Sille ku’ i hvert fald godt li’ det nye tæppe. Og det ku’ min datter heldigvis også, for det var jo til hende fra starten af. 🙂

Mit første patchwork tæppe

Lige pt er jeg totalt opslugt af at sy… Patchwork.

Jeg handler i en lille sød butik i Næstved ( Sy & Idé ) og alle hendes meget flotte kreationer har sådan givet mig lyst til at prøve at sy Patchwork. Men jeg er ny i det og der er så mange teknikker så jeg har købt lidt bøger som måske kan hjælpe mig.

Men det her tæppe jeg har kastet mig over er nu ikke teknisk svært for det er jo “bare” firkanter.

Men Gitte fra Sy & Idé kunne alligevel hjælpe med lidt trick til sømmene som gør det nemmere. Så jeg har glad kastet mig over min kæmpe bunke gamle slidte Jeans og skåret firkanter. Jeg glæder mig til at se mit endelige resultat.

16463621_213021915829111_4674777747582559467_o

Genbrug af cowboybukser

Jeg har en meget meget stor bunke kasserede jeans/cowboybukser og jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg kan bruge dem til.

Jeg har nu kastet mig over bunken og håber selvfølgelig jeg kan få noget godt ud af den.

Foreløbig er der i hvertfald et tæppe på listen af ting de skal blive til. Et tæppe til min datter som skal suppleres med nogen puder.

Og idag blev det så til den første pude.

Den er syet af firkanter i jeans og bomuldsstof. Lynlåsen i siden var en jeg havde liggende som jeg syntes matchede ret godt.

Det er i øvrigt første gang jeg har lavet patchwork, som det vel egentligt godt kan betegnes som 🙂