Ribbon kurv

Ind i mellem alle mine andre gøremål, så fik jeg lige lavet en lille kurv færdig.

Den er lavet i Ribbon som jeg virkelig godt kan li’ at hækle med.
Mål: ca. 22 cm i diameter og ca. 10 cm høj.

Denne gang er den ikke tiltænkt nogen bestem og jeg har besluttet at den bliver det første jeg lægger op i min blogbutik 🙂

Og så vil jeg kaste mig over noget med cowboybukser 🙂

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Nyt projekt på nålen

Nu er jeg godt nok ved at være godt træt af bomuldsgarn… Så jeg har kastet mig over noget helt andet. Et sjal. Ja…. det er meget lang tid siden jeg sidst har hæklet sjaler. Men jeg kunne simpelthen ikke stå for det her mønster som jeg er gået i gang med. Jeg har fundet det hos Mijo Crochet. En SUPER DYGTIG svensk pige. Hun laver så mange skønne ting og jeg er meget stor fan.

Jeg glæder mig til at se det, når det er færdigt.

IMG_9436 (1)

Meget anvendelig lille kurv…

Hvor er de små kurve dejlige og anvendelige. Jeg har dem snart stående overalt i huset til alle mulige formål.

Endnu en lille kurv er kommet af nålen og denne gang pyntet med både en lille hæklet rund dims og et ret sødt lille billede med bling bling på. Så meget lige mig 🙂

Også denne lille kurv er lavet i Mayflowers skønne Ribbon garn og nål 5,5. Den måler ca. 13 cm i diameter og ca. 11 cm i højden.

Kurven er lagt i den nye butik på DAWANDA.

En strikkekurv…

I øjeblikket er jeg ikke til at stoppe med de kurve. Jeg er vild med dem i alle størrelser og farver.

Denne her er lavet af t-shirt garn og med håndtag. Den måler ca 30 cm i diameter og 20 cm i højden. Farven er lidt svær at tage billeder af, men dem er armygrøn eller mørk olivengrøn.

Kurven kommer i min nye butik sammen med de andre ting.

Kig her på min nye Dawanda shop.

Endnu en lille kurv…

Så kom der endnu en lille kurv ud af mig. Denne gang er det en lille en der skal stå på mit sybord med saks, stofblyanter og sådan noget i. Den måler ikke ret meget ca 12 x 10 cm. Men lige præcis nok til den passer i min hule, med alle de andre ting.

Jeg er ret vildt med de to farver, både hver for sig og sammen og jeg har heldigvis købt meget af det så der er nok til en del mere. Nu må vi se hvad det så bliver.

Elastikken den har på som “mavebælte” er faktisk en elastik jeg lavede til at have rundt om min kalender. Et plannerband som det hedder. Jeg synes bare det passede så fint til denne lille kurv og så må jeg jo lave et nyt til kalenderen…

Hæklede sommerfugle…

Jeg har fuldstændigt glemt at vise dig mine hæklede sommerfugle. Det er meget længe siden jeg lavede dem, men jeg syntes alligevel du skulle se dem.

Jeg har pyntet dem med en lille Swarowski sten som glimter når lyset falder på den. Jeg lavede mage af dem og samlede dem i en uro.

Genbrug af cowboybukser

Jeg har en meget meget stor bunke kasserede jeans/cowboybukser og jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg kan bruge dem til.

Jeg har nu kastet mig over bunken og håber selvfølgelig jeg kan få noget godt ud af den.

Foreløbig er der i hvertfald et tæppe på listen af ting de skal blive til. Et tæppe til min datter som skal suppleres med nogen puder.

Og idag blev det så til den første pude.

Den er syet af firkanter i jeans og bomuldsstof. Lynlåsen i siden var en jeg havde liggende som jeg syntes matchede ret godt.

Det er i øvrigt første gang jeg har lavet patchwork, som det vel egentligt godt kan betegnes som 🙂