Savlesmæk

Så blev jeg færdig med 7 savlesmækker mere til mit lille barnebarn Conrad.

Han er storforbruger af dem, så jeg håber min svigerdatter bliver glad for dem.

De er super nemme at lave og jeg er nu blevet enig med mig selv om, at når jeg laver dem, bliver det i Jersey. De bliver altså mest lækre og bløde. Jeg ved godt at jeg burde lave dem i bomuld, men det er noget stivere, så det bliver Jersey. Bagsiden er stadig den samme som sidst, nemlig “tisselagen”. Der er faktisk ret smart at sy som bagside, for det gør jo at barnet ikke bliver våd på brystet. Meget praktisk.

Patchwork bold

Hold op hvor jeg syntes det er hyggeligt at sy patchwork. Og nu har jeg kastet mig over at sy over pap i hånden.

Det har jeg aldrig prøvet før. Det er noget udfordrende for sådan en som mig, som stikker mig hele tiden… Ha ha. Jeg kan ikke sy 3 cm uden at stikke mig flere gange. Nå, men det lykkedes mig at få lavet en lille fin bold til mit barnebarn Conrad. Den er lavet i hexagoner og det har taget mig en hel aften, at få sat den fint sammen. Jeg har virkelig forsøgt at sy/stramme tråden ens hele vejen rundt. Det er lidt svært, men jeg syntes faktisk den er blevet ret fin.

Så nu håber jeg lille Conrad bliver glad for den.

Jersey vs. bomuld

Jeg er virkelig meget i tvivl om, hvad jeg skal bruge. Jersey eller bomuld.

Den første jeg lavede brugte jeg en lækker blød Jersey og denne her er i ren bomuld. Forskellen er selvfølgelig at bomuld suger meget bedre, men den i Jersey er meget blødere. Det er virkelig ikke let at vælge hvad jeg helst skal lave dem i.

Umiddelbart er jeg nok selv mest til den i Jersey, men jeg ved jo også at bomuld er bedst til små dejlige babyer.

Hvad ville du bruge?

IMG_20180425_192418.jpg

Billedet er ikke det bedste, men det går nok 🙂

Savlesmæk

Jeg tror jeg er forårs afhængig. Det er simpelthen den bedste årstid overhovedet. Og i dag har det virkelig været min dag. Nui hvor har jeg nydt det.

Der er intet som foråret der kan få mit smil frem. Ja det skulle da lige være når jeg ser mine børnebørn. Så ud over at jeg har nydt denne her super dejlige forårsdag så har jeg også for første gang, syet en savlesmæk/tørklædesmæk til min lille skønne Conrad. (Han er 4 måneder gammel nu, så mon ikke den passer meget godt)

Forsiden er en dejlig blød Jersey og bagsiden er vådlagen.

Mønstret har jeg fundet her hos Fru Flittig

20180408_151046285_iOSa20180408_151054150_iOS