Flere dejlige sokker.

Så blev der et par sokker færdige til min datter. De er lavet af det samme garn som de sokker jeg for nylig lavede til min mand. De er virkelig så lækre, så jeg kraftigt overvejer om jeg skal lave et par til mig selv også 🙂
Opskriften, altså maskeantallet er faktisk det samme både på min mands og min datters, lige som garnet er. Jeg har bare lavet min mands i en meget lang rib som kan bøjes som han vil og min datters i glatstrikning så hun kan bruge dem udenpå bukserne som på billedet.

Tykke hjemmestrikkede sokker

Min mand har længe spurgt om jeg ville strikke nogen varme hyggesokker til ham. Så det lækre garn jeg havde købt til at lave mine armlænsbeskyttere, er nu blevet til et par lækre sokker til min mand og endnu et par er på vej. Til min datter.

Jeg tror sågar der er nok til et par til mig også. Jeg elsker dejlig varme hjemmestrikkede sokker. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg er en værre frossenpind og der er intet så dejligt som varme sokker.

En vamset poncho

Jeg er jo mest en hækler, men jeg kunne altså ikke stå for denne her lækre “puttetrøje”, en slags vest/poncho i det lækreste fluffy garn. Virkelig blødt og lækkert. Den var lyn hurtig at strikke på pinde 9. Så jeg fik lavet 2 stk til min datter. Måske jeg skulle strikke en til mig selv også.