Dækkeservietter

Mens jeg sidder her og har ondt af mig selv og venter på, at min finger skal hele op, så jeg kan være aktiv igen…. ja så har jeg fået syet mine dækkeservietter færdige. Jeg havde skåret stoffet og gjort det hele klar til at blive syet, da jeg kom til skade.

Men nu har jeg så brugt en uge på, at få dem syet og jeg er da virkelig glad for resultatet. Det er ikke så nemt, at sy med en stor forbinding på fingeren, men det gik. Jeg tør ikke lave så meget ad gangen, i skræk for at det skal springe op. Jeg har fået taget stingene og fik besked på, at tage den meget med ro så det fik tid til at hele ordentligt.  Det ser heldigvis ud som om min finger kommer sig, men der er desværre ingen garanti…

Nå, men sådan her kom dækkeservietterne til at se ud.

De er syet af strimler på skrå, med et helt stykke på bagsiden og et tyndt lag pladevat imellem. De måler 35 x 50 cm, så de passer vist meget godt til spisebordet.

Kaffebrikker

Som mange nok ved, så elsker jeg at prøve nye sjove ting. Og denne gang har jeg kastet mig over Japansk Foldeteknik. Det var slet ikke så svært som jeg syntes det så ud. Selvfølgelig kan jeg da godt se, at jeg har plads til forbedringer, men alt i alt er de da blevet meget fine.

Så denne teknik skal da helt klart afprøves som sengetæppe. Nu skal jeg bare lige gå og gruble lidt over farver og prøve at regne mig frem til hvor meget stof der skal bruges. (Det ender nok med, at jeg må ned og besøge min lille yndlingsbutik og få lidt hjælp af Gitte)

Flere dækkeservietter

Jeg ved ikke hvordan du gør, men når der er noget nyt jeg gerne vil lære, så støver jeg internettet igennem. Og der er virkeligt mange gode og lærerige videoer på Youtube.

Som du nok ved, er jeg i øjeblikket ret begejstret for at sy patchwork. Jeg syntes det er fantastisk som man nærmest kan trylle med sammensætninger af forskellige stoffer.

I min søgen efter at lære noget nyt, stødte jeg på en spændende video som jeg altså bare måtte prøve at lave. Virkelig en sjov måde at sætte stoffet sammen på. Kunstneren er Lisa Decor. Det her fik jeg ud af hendes meget fine tutorial.

dav

Jeg er virkelig tilfreds og nu kan de så ligge i mit køkken ved det lille bord.

IMG_20180526_200308a

(De er altså lige store, billedet er bare taget i en skæv vinkel)

Genbrugs bordskåner

Jeg sidder og grubler over, hvad sjov jeg kan finde på med gamle cowboybukser.

Og i mens jeg sidder der og grubler, så kan jeg jo passende lige lime strimler af afklippede bukseben sammen, til en bordskåner til gryder.

Det er faktisk ikke andet en lige brede strimler jeg har foldet og limet rundt og rundt. På bagsiden har jeg limet et stykke filt, så der ikke er en masse irriterende tråde 

Nå, men jeg vil gruble videre 

Et kurvesæt

Så blev jeg færdig med dette sæt til en god venindes kollega. Så nu håber jeg hun syntes det er blevet som forventet . Jeg ved faktisk ikke om hun skulle brugde det som gave eller om kollegaen bare havde set et sæt jeg tidligere havde lavet til min veninde. Men det er jo også lige meget, bare hun syntes om det.

Det er ret hårdt for hænderne at hækle med og især i øjeblikket hvor det er så koldt. Jeg har desværre tendens til gigtfingre. Så næste projekt skulle måske være en slags håndledsvarmere til mig selv, bare ikke særligt tykke så jeg kunne brugde dem indendørs. det må vi se på.

En kurv med hank, en brødkurv og 3 stk bordskånere til at sætte varme gryder på.

Jeg opgiver…

Det er sjældent jeg opgiver noget håndarbejde, men de hæklede armlænsbeskyttelse duede ikke. Det blev simpelthen for tykt. Så jeg pillede det hele op og nu kan garnet så blive til hyggesokker i stedet for.
Så jeg har brugt det meste af dagen på at sy nogen beskyttere til mine sofaer 🙂 Jeg valgte noget stof som var lidt groft i det og som jeg syntes matchede nogen af puderne. Nu skal de så lige “hænge sig til” så de runder lidt mere om armlænet og ikke er så stift agtigt. 🙂 Men jeg er ganske tilfreds og så kan de ovenikøbet komme i vaskemaskinen 🙂
Og så mangler jeg lige de sidste 5 stk 🙂

Lidt til sofaen.

Så kom der lidt Starstitch på nålen.

Planen er, at det skal blive til armlæns beskyttelse til min sofa. Jeg kunne ikke bestemme mig for, om de skulle hækles eller sys, så nu bliver det begge dele 😊

Normalt laver jeg mine indlæg fra min Mac, men jeg er træt idag, så jeg orker ikke at starte den op lige nu. Så nu prøver jeg at lave et indlæg fra min telefon og så tror jeg det snart er go nat 😊

IMG_20180118_225411_787

iPad cover / hylster / etui

Jeg håber alle er kommet rigtigt godt ind i det nye år. Det er jeg. Selvom der var virkelig meget fyrværkeri her omkring. Jeg har heste og vi holder derfor altid en meget stille nytårsaften. Hestene får ekstra hø at gumle på, radioen spiller lidt højere end normalt og lyset brænder til det hele stilner lidt af.

I år var ingen undtagelse, der var bare så meget mere fyrværkeri fra vores nærmeste naboer. Ingen hensyn til at vi har heste. Men nu har de jo heller ikke selv heste mere, så pyt med andres. Ej, nu skal jeg ikke starte året med brok, men jeg forstår ikke rigtigt den der trang til at fyre den ene hundredekrone seddel efter den anden af, op i halvdiset småregn og blæst. Og så er jeg lidt ked af, at der stadig findes mennesker der er absolut ligeglad med alle de dyr der er så bange. “Det er jo kun den ene aften” siger de, når jeg taler med dem om det. Ja prøv du at forklare det til en hund eller hest der er bange. Eller alle de dyr der lever udenfor….

Nå, men mine heste tog det så flot. Ingen uro og nervøsitet her. Så jeg er glad trods alt.

Og i dag er så blevet brugt i min “hule”. Jeg har jo ingen tømmermænd, så jeg har ikke haft det store behov for, at ligge vandret idag.

Min svigersøn havde spurgt efter et etui/hylster/cover til hans iPad, med lomme til hans briller. Så det er dagen gået med. Ja og så er jeg startet på en ny Shopper taske til mig selv. (Jeg gav jo den anden væk til en sød gammel veninde, der var vild med den)

Den kommer der billeder af når den er færdig.

dav

Kaffebrikker

Jeg er jo meget glad for at hækle og sy, så hvorfor ikke kombinere det i søde små kaffebrikker.

De er faktisk meget enkle at lave. Det er i virkeligheden ikke andet end 2 stykker rundt stof syet sammen med et tyndt stykke pladevat i mellem. Så syr man en fin kan hele vejen rundt så man får lavet nogen sting man bagefter kan hækle i. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad stingene hedder, men det er jo også lige meget. Til sidst hækler man en kant rundt om. Den kan man jo lave præcis som man vil og vupti så han man kombineret hækle og sy i samme arbejde. Smart ik’?

12

En lille gave…

Mine hæklede bordskånere og kopvarmere er noget af det jeg er rigtigt glad for. De forandrer sig virkelig afhængig af hvilket garn man bruger men også farve og pynt gør en kæmpe forskel.

Her har jeg lavet et lille påskesæt, som er en gave.

Husk du kan finde både indlægget med mine kopvarmere her og på siden med mine mønstre.

11751751_10205919794568692_2802327906633824562_n