En ny nålepude

Jeg vidste egentligt ikke at jeg havde brug for en større nålepude, før jeg forleden ikke kunne finde den ene af mine to nålepuder. Begge er hæklede og har fungeret fint indtil nu. Men…. de virkede lige pludselig så små, som om der slet ikke var plads til ret mange nåle og jeg bruge MANGE når jeg syr. (Ud over når jeg bruger de nye wonderclips).

Nå, men jeg tænkte at jeg da lige kunne lave en ny nålepude som både var større og bedre end de to gamle. Den nye ville jeg så “lige” sy… Jeg havde set en rigtig fin måde at sætte stofrester sammen på og så tænkte jeg at det skulle jeg da lige prøve. Ret sjovt syns jeg og da jeg lige fandt fidusen gik det faktisk ret ok.

Så nu har jeg ny, noget større nålepude i syhulen.

Sæde til bænken

Så blev det tid til at få lavet mine sæder færdige til vores staldbænk. Vi kan jo ret godt li’, at sidde ovre ved stalden og hygge os med en kop kaffe eller bare sidde og nyde synet af hestene,  Og nu kan vi så sidde på de nye sæder jeg blev færdige med.

Jeg har lavet betrækkene af firkanter skåret af cowboybukser og så bare syet dem alle sammen sammen. Der er 14 stk i hver række og der er 4 rækker på hver. For at være sikker på de ikke skøjter rundt eller falder af, har jeg brugt sømmene fra bukserne til, at lave et bånd der lige kan bindes rundt i enderne af sædet. Så bliver det hvor det skal være.

Prinsesse puder

Prinsesse puder til mit lille barnebarn Isabell, som nu snart er 3 år.

Er det ikke bare sødt det stof? Jeg kunne slet ikke stå for det, da jeg i dag lige var en tur i min yndlingsbutik i Næstved, Sy og Idé. Skøn butik med de dejligste stoffer og Gitte som altid er en kæmpe hjælp hvis man er i tvivl om noget.

Hun havde fået det her vildt søde stof hjem, og jeg var simpelthen nødt til at have noget. Nu er jeg jo ikke vildt kreativ (endnu) når det handler om at finde på noget at sy, så jeg kiggede i skabet og havde nogen puder der lige ku’ få et fint betræk. (Jeg har næsten altid puder liggende i skabet, som jeg køber i Stof og Stil når jeg er der)

Så nu har jeg lavet disse to søde puder til Isabell, for hun elsker alt med prinsesser.

Rundt i kanten af puden lavede jeg en tittekant af noget fint matchende lilla stof jeg også købte. Det var meningen, at bagsiden på puden skulle være den lilla, men jeg syntes simpelthen stoffet var så sødt, så det lilla blev så kun til en kant.

Nu glæder jeg mig så til at gi’ Isabell puderne og se om hun bliver glad.

IMG_20180517_202726aIMG_20180517_202758a

En rigtig UFO dag.

En rigtig UFO dag er lige hvad det er i dag.

Jeg startede med at få lavet lidt ordrer (i mit lille hesteudstyrs firma ). Så fik jeg lavet den sidste armlæns beskytter til min sofa, som manglede inden det blev svigersøn’s cykelovertrækssok…. noget. Ved ikke hvad sådan en hedder.

Nå, men så fik jeg skåret skumgummi klar til sæder til bænken ved min stald. Og nu har jeg lige fået en en pude færdig der også har ligget og ventet.
Nogen dage er bare UFO dage og andre er “begynd på noget nyt” dage.

Hvad har i brugt dagen på?

Og så fik jeg lige prøvet lidt af de mange mønstre af, som min symaskine kan.

davsdr

En pude der matcher…

Hold nu op hvor har jeg bare fået en på kassen af en ordentlig gang forkølelse. Kender i det når næsen er totalt stoppet og man hoster og sprutter som en vanvittig og det bare blir’ ved og ved….?

Sådan har jeg det…. Det er næsten 2 uger siden det startede og jeg ved jo lige præcis godt hvor det kommer fra. Mit elskede barnebarn. Isabell. Det er det jeg siger…. Det er farligt at blive farmor… Og dyrt i øvrigt… Ha ha… Nå, men det går jo nok. Jeg er bare så vanvittig træt af at hose så jeg måtte overgive mig og smutte en tur til lægen. Bare lige for at være sikker på det ikke har sat sig til lungebetændelse, sådan som jeg hoster… Og puh ha. Det var det heldigvis ikke. Det var “bare” en alm. forkølelse…. Ok…. Jeg holder ud, men desværre får jeg så ikke lavet så meget.

En pude der matcher tæppet. Det er hvad det er blevet til de sidste 2 uger….

IMG_9469

Genbrug af cowboybukser

Jeg har en meget meget stor bunke kasserede jeans/cowboybukser og jeg har længe gået og tænkt på, hvad jeg kan bruge dem til.

Jeg har nu kastet mig over bunken og håber selvfølgelig jeg kan få noget godt ud af den.

Foreløbig er der i hvertfald et tæppe på listen af ting de skal blive til. Et tæppe til min datter som skal suppleres med nogen puder.

Og idag blev det så til den første pude.

Den er syet af firkanter i jeans og bomuldsstof. Lynlåsen i siden var en jeg havde liggende som jeg syntes matchede ret godt.

Det er i øvrigt første gang jeg har lavet patchwork, som det vel egentligt godt kan betegnes som 🙂