Og lidt til mig selv.

Jeg får jo altid købt lidt for meget garn, når jeg handler ind til noget specielt. Og jeg havde da også lidt i overskud da jeg lavede de 3 klude der blev brugt til gave.

Så der er lige blevet til 2 klude til mig også,

Og så ser jeg lige hvad jeg gider lave af resten. Der er hvid tilbage. Det eneste der er lidt irriterende er, at den hvide bliver lige en lille smule mindre end de to andre farver. Samme maske antal og samme antal cm. Det må jo være noget med indfarvningen.

Nå men, bare man ved det, så kan man jo lige slå et par ekstra masker op når man starter,

 

Klude i Grums.

Jeg kan virkelig godt li’ det mønster der hedder Grums. Det er både enkelt at hækle, men også rigtigt pænt. Det giver effekt uden at virke for tykt. Og jeg syntes faktisk det er vigtigt at de hæklede klude ikke kommer til at virke for tykke. Det kan godt være lidt svært at vride en klud op der er alt for tyk.

Så mit favorit mønster til klude er lige nu absolut Grums.

De 3 klude på billedet skal bruges som en lille ekstra fødselsdagsgave, til en ung pige der gerne vil have hæklede klude.

Desværre kunne jeg ikke nå at lave små gæstehåndklæder til, men det kan jeg jo altid lave efterfølgende.dav

Hæklede håndklæder

Så blev det tid til 2 nye hæklede håndklæder til køkkenet. Dem kan man bare ikke få for mange af. Hæklet i 8/8 bomuldsgarn fra Drops. Det sidste jeg havde tilbage og som jeg ellers ikke er så vild med. Men det er fint til håndklæder.

9

Flere karklude

Hæklede karklude kan man bare ikke få for mange af. Og i maj i år fik jeg da også lavet lidt flere til mig selv. Her har jeg lavet en lille kant rundt om. Det syns jeg egentligt ser meget pænt ud. Man skal bare huske når man vasker dem, at man lige trækker lidt i dem på alle sider, for kanten kan godt trække sig lidt sammen.

8

Hæklede karklude

Hej derude.

Jeg har godt nok holdt mig en lang pause, men nu er jeg tilbage igen.

Der er så meget jeg ikke har fået lagt her ind på bloggen, kun på facebook. Så jeg starter lige et sted og det er tilbage i april 2017. Her blev jeg færdig med 3 nye hæklede karklude. Jeg er ret stor fan af de der forskellige klude og så er det da dejligt at have noget at bruge sine garnrester til. Kludene kan jo hækles eller strikkes alt efter hvad man nu mest har lyst til. Og jeg er jo en hæklepige 🙂

5

 

Skønne farver…

Det der bomuldsgarn som jeg ikke er så begejstret for, skal jo bruges til et eller andet, så jeg har været i gang med endnu et lille håndklæde til mit køkken.

Jeg bruger mange af dem og det er da også et hyggeligt arbejde, at sidde med når jeg sidder og ser en film. Men men…. jeg keder mig også lidt. Der er bare lige det ved det, at jeg jo havde købt 22 nøgler, så noget skal det jo bruges til. Og det må gerne være noget der går lidt hurtigt, så jeg kan få tyndet ud i det.

Så det blev altså til endnu et håndklæde i de 2 blå nuancer der var i de 22 nøgler. Og jeg er egentligt ganske tilfreds.

Det er hæklet med en række fastmasker og en række med 3 stgm sammen i en maske, 1 lm, spring 1 over og sådan er hele arbejdet hæklet. Det giver et meget fint og ensartet arbejde.

Et værtindegave sæt…

Hvor er jeg irriteret. Jeg købte 22 ngl garn for at deltage i en CAL fra Drops. Super lækkert bomuldsgarn og skønne farver. Så jeg havde egentligt gået og glædet mig til jeg skulle igang. Men jeg ville vente til jeg havde en tre-fire ledetråde, for jeg kender mig selv godt og ved jeg ville blive irriteret hvis jeg kun lige skulle lave en firkant eller to og så vente en uge på at få en ledetråd mere.

Så jeg satte mig ned og gik igang. MEN…. jeg kom ikke ret langt før jeg stoppede og blev enig med mig selv om, at det garn måtte blive til noget andet. Jeg er IKKE fan af det garn. Jeg bryder mig ikke om garn der deler sig når jeg hækler af det og så syntes jeg iøvrigt at det er for tykt. ØV ØV ØV….. Jeg må holde op med at købe 8/8 bomuldsgarn for det ender altid i en kurv og bliver ikke brugt. Og især så meget på en gang… Hmmmm…..

Nå, men istedet for at ærgre sig så har jeg hæklet et lille fingerhåndklæde, en vaskeklud og 2 makeup pads som et sæt. Det er rimeligt tykt, men super blødt. Så måske der er nogen derude der kan bruge sættet som en værtindegave. Kig på min “til salg” side.

Sikke et skønt vejr…

Ih altså hvor har det bare været et fantastisk dejligt vejr idag. Rigtigt forårsvejr. Det er simpelthen den dejligste årstid, hvis du spørger mig. Energien stiger når solen skinner.

Jeg har ikke fået lavet så meget, men lidt er det da blevet til. Lidt flere klude. Du ved, dem man liiiige kan sidde og lave når man enten er træt eller ikke lige har noget andet på tapetet.

Disse 2 klude er lavet af 100% Organisk Bomuldsgarn (Økologisk). Kludene kan du finde på min “Til salg” side.

20170311_144916741_iOS

Ja, og så har jeg fået lavet et par af de der små make up puder. Nu vil jeg prøve dem og se om jeg syntes lige så godt om dem, son jeg læser andre gør. Jeg har ikke prøvet at bruge dem før, så nu må vi se. Det er jo en fin lille ting at bruge sine garn rester på. Især hvis garnet som her er Organisk Bomuldsgarn.

20170311_145023198_iOS

Når man ikke rigtigt gider andet…

Man kan altid lige lave et par karklude, hvis man ikke lige gider så meget andet. Sådan havde jeg det i går aftes. Min klistermærke maskine drillede og jeg havde ikke gang i noget nyt. Så blev det til et park karklude mere.

Nu skal jeg bare ha’ lavet nogen fine banderoler som jeg kan sætte om. Så kan de blive solgt eller være en værtindegave en dag.

Jeg har brugt mit yndlings mønster til disse to. Det er så nemt at side med når man lige fanger fidusen. 20170302_121148865_ios

Jeg har brug næsten et nøgle garn a 50g pr klud. Hæklet med nål 3,5. Garnet er økologisk/organisk bomuld. (100 % Øko bomuld)

Det er i mine øjne fantastisk dejligt blødt, men lidt dumt at hækle med da det deler sig meget.

Slå 51 lm op.

  1. rk. Start i 2 lm fra nålen. Hækl 50 fm. Vend med 3 lm.
  2. rk. Spring første lm over. *Hækl 1 stgm i næste maske. Hækl nu endnu en stgm, men stik ned i den maske du lige sprang over. Nu har du 2 stgm der krydser hinanden.* Gentag *-* på hele rækken. Vend med 3 lm.
  3. rk. Hækl alm stgm på hele rækken.

Gentag række 2 og 3 til du har den ønskede størrelse på kluden.

Slut af med at lave en række alm fm om hele kluden.

Du kan evt lave endnu en række om kluden, men hvor du stikker ned i rækken under på hveranden fm.

20170302_123724726_ios

God fornøjelse.

 

Små håndklæder

Så er jeg igen igang med en klud. Denne gang lidt større, for jeg vil lave nogen små håndklæder til hænderne.

Jeg bruger mange af dem i mit køkken, så dem kan man vist ikke så for mange af.

Og så er det altid godt at have noget der ikke kræver så meget opmærksomhed, så der lige kan kigges film samtidigt.

Her er det sidste nye jeg er i gang med. I bomuld selvfølgelig og så ska jeg vist selv lige ha’ afprøvet det der med eddikevand, for det ville være fint hvis farven kunne holde.20170112_165544641_ios

20170114_163141860_ios