Det bliver sjovt…

Ih hvor har jeg glædet mig til min nye bog kom hjem. Se lige her hvad jeg har købt. Jeg er så spændt…

Jeg har længe beundret alle de Mandala hæklerier man ser rundt om på nettet og da jeg så så, at det her flotte projekt (CAL) var lavet som en bog, så måtte jeg altså bare eje den. Dels vil jeg gerne prøve at lave hele tæppet, men der er også en del man kan lære undervejs, tror jeg. Nye mønstre og teknikker…

Så jeg glæder mig til at få købt garn. Nu skal jeg bare lige beslutte hvilket garn jeg vil bruge og også hvilke farver. Jeg kan virkelig godt li’ alle de smukke Mandala mønstre, men jeg er nok mere til noget mere “roligt” istedet for alle de farver. Jeg er nemlig ikke så “flower Power” agtig, mere Shabby Chic 🙂 Men derfor er det jo smukt alligevel og jeg skal jo bare vælge hvilke farver der passer til mig og mit hjem.

20170307_165916548_iOS

En ny bog til samlingen.

I går var jeg en tur i Stof & Stil i Roskilde. Jeg elsker at gå rundt og kigge og mærke på alt i den butik. Jeg er en af dem der ser bedst med fingrene 🙂 Så jeg brugte næsten tre kvarter på at gå op og ned af gangene og kiggede og mærkede.

Kors hvor er der altså meget jeg gerne ville købe, men jeg måtte jo styre mig og så fik jeg handlet lidt lækkert økologisk bomuldsgarn Det er lidt dyrt (27 eller var det 29 kr pr. ngl.) Men det er virkelig også lækkert. Jeg kan ret godt li’ bomuldsgarn der er lidt tykt i det for så syntes jeg det virker blødere. Så der røg 8 nøgler i kurven. Og se hvad jeg så fandt… En ny bog til samlingen.

Jeg har jo kastet mig lidt over det at sy andet en showtøj til ridningen og haleposer, og kigger nu rigtigt meget på sider med Patchwork. Jeg er dybt fascineret af de fantastiske tæpper og alt muligt folk laver. Wou sikke nogen talenter der er derude. Måske jeg en dag selv kan blive dygtig til det.

Foreløbig har jeg nu et par bøger, med gode råd og tips i. Denne sidste jeg købte i går, ser virkelig ud til at der der en masse jeg kan lære fra den og det virker til at være forklaret rigtigt godt. (Så kan selv sådan en som jeg finde ud af det) Ha ha….

20170219_084920084_ios

Min første CAL

Ih hvor er jeg spændt. Jeg har købt garn til at deltage i min første CAL. (Crochet Along – Hækl sammen) Det har jeg ikke prøvet før. Men jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud af det. Altså der står godt nok at det bliver et lille tæppe på 90 x 115 cm, så det bliver ikke så stort, men det bliver spændende alligevel.

Her hos Yarnliving har jeg købt garnet og venter på den første ledetråd.

20170217_161111971_ios

Imens jeg venter, har jeg så tid til at kigge lidt i mine hæklebøger. Jeg har ikke kigget i dem længe, så måske sku man lige få kigget lidt i dem igen og se om der ku være noget der ku inspirere til et eller andet nyt 🙂

20170217_161629542_ios