Min første quilt.

Som i ved, har jeg i et stykke hygget med at sy patchwork over pap. Nyt og sjovt. Og nu er jeg så blevet færdig.
 
Det har virkelig været sjovt og det næste tør jeg godt lave meget større 🙂 Det var slet ikke så svært som jeg frygtede. Dog endte det med at symaskinen, måtte quilte for mig, for det skal jeg bestemt lige øve lidt mere på hvis det også skal foregå i hånden.
 
Mit lille tæppe kom til at måle ca. 95 x 135 cm. Ikke så stort, men perfekt til terrassen, bilen eller hva jeg nu finder på. Man skal aldrig gå ned på mangel af tæpper 🙂
 
Tak for de go’e tips til Gitte fra Sy & Ide .

Lidt flere sponsor gaver

Det er ikke meget jeg får fra hånden i øjeblikket. Men sådan er det sikkert også for alle jer andre.

Varme (hvilket jeg elsker) og ferie sysler. Det er nok det samme for mange, men jeg vil virkelig gerne være ude når vejret er så skønt.

Men…. jeg har fået lavet mit seneste sponsorat færdigt. Denne gang går haleposerne til den danske Quarterhorse forenings Danmarks mesterskab. DKQHA DM 2018.

Det skal afholdes på Kumlegården i Ringsted i år, i september og det glæder jeg mig rigtigt meget til at se. Kumlegården er et fantastisk sted, med en masse dejlige mennesker og heste.

Hyggetæppe

Øv hvor har jeg været nedlagt af en “øvsommerforkølelse” med efterfølgende irriterende hoste. (Jeg måtte lige runde lægen så jeg ikke havde fået lungebetændelse).
Det er bare at vente til det er overstået, som det næsten er nu.
Nå, men så har jeg fået skåret og påbegyndt syning over pap.
 
Det skulle gerne ende med at blive et terrassetæppe, lavet af stofrester.
Jeg er lidt vild med det der med at sy over pap, for det kan man jo sidde og gøre i sofaen.
davdav

En ny nålepude

Jeg vidste egentligt ikke at jeg havde brug for en større nålepude, før jeg forleden ikke kunne finde den ene af mine to nålepuder. Begge er hæklede og har fungeret fint indtil nu. Men…. de virkede lige pludselig så små, som om der slet ikke var plads til ret mange nåle og jeg bruge MANGE når jeg syr. (Ud over når jeg bruger de nye wonderclips).

Nå, men jeg tænkte at jeg da lige kunne lave en ny nålepude som både var større og bedre end de to gamle. Den nye ville jeg så “lige” sy… Jeg havde set en rigtig fin måde at sætte stofrester sammen på og så tænkte jeg at det skulle jeg da lige prøve. Ret sjovt syns jeg og da jeg lige fandt fidusen gik det faktisk ret ok.

Så nu har jeg ny, noget større nålepude i syhulen.

Isabell

Jeg syntes altså lige i skal hilse på mit ene elskede barnebarn Isabell. Hun er en meget glad lille pige som snart bliver 3 år.

Hun elsker dyr og blomster. Lige i farmors ånd. Så hun er meget glad for at besøge os når nu vi både har stor have og heste.

Billedet er fra hendes børnehave hvor jeg var til bedsteforældredag. Her skulle alle have en blomst med som vi så plantede sammen. Isabell’s blomst er den gule solsikke i baggrunden, men hun mente alle blomsterne skulle have lidt vand.

Husk lyd hvis du vil se det lille filmklip hvor Isabell vil give gamle Sebastian et lille kys.

 

Sæde til bænken

Så blev det tid til at få lavet mine sæder færdige til vores staldbænk. Vi kan jo ret godt li’, at sidde ovre ved stalden og hygge os med en kop kaffe eller bare sidde og nyde synet af hestene,  Og nu kan vi så sidde på de nye sæder jeg blev færdige med.

Jeg har lavet betrækkene af firkanter skåret af cowboybukser og så bare syet dem alle sammen sammen. Der er 14 stk i hver række og der er 4 rækker på hver. For at være sikker på de ikke skøjter rundt eller falder af, har jeg brugt sømmene fra bukserne til, at lave et bånd der lige kan bindes rundt i enderne af sædet. Så bliver det hvor det skal være.

Lidt sommer klude

Kender du det, når man er færdig med noget man har haft gang i længe, så er det sådan helt “tomt” når man er færdig med det. Og hvad skal man så lave???

Jeg har det altid sådan når jeg er færdig med noget, uanset om det er et lille eller stort projekt der er færdigt og så syns jeg det er virkelig svært, at skulle igang med noget nyt. Måske er det derfor jeg så godt kan li’ at lave store projekter. Men det kan også være fordi jeg jo altid vil det hele på en gang.  Så nogen gang syns jeg det er afslappende at lave lidt klude imens jeg finder på noget nyt.

Jeg har ellers (ligesom mange tror jeg) en laaaaaang liste over alt muligt jeg gerne vil lave, men der er næsten altid lige noget andet jeg så hellere vil lave end det der står på min lange liste.

Nå, men jeg har fået lavet lidt nye køkkenklude her i weekenden. Og dem er jeg ganske godt tilfreds med. Jeg er ret glad for det der “grums” mønster. Det er pænt, enkelt og nemt at lave.

Søde gammeldags bøjler

Jeg ser rigtigt mange der pynter gamle træbøjler, så jeg tænkte at jeg da også skulle ha’ gjort noget ved nogen gamle bøjler jeg har liggende.

Så ind og google lidt til jeg fandt nogen billeder med nogen søde hæklede overtræk til træbøjler.

Jeg har lavet dem ganske simpelt og uden for meget “dimseri” på.

dav

dav

Jeg har slået 105 lm op og startet med at hækle en række fastmasker.

Så har jeg hæklet 4-5 rækker med stangmasker.

Når hele stykket kan nå rundt om bøjlen hækles det sammen på langsiden og i enderne med en kontrastfarve. Jeg hæklede det sammen med en række fastmasker (vrang siden indad). Inden jeg lukkede den sidste ende trak jeg det på bøjlen.

Efter jeg havde hæklet det sammen med den hvide, vendte jeg og hæklede en række med “bobler”, sådan her:

Lav 3 stangmasker i den samme maske på denne måde. Slå om og stik ned i masken og træk garnet igennem. Nu har du begyndelsen til en stangmaske. Undlad at trække garnet igennem nu, som man ellers gør ved en stangmaske. Nu slår du om og stikker igen ned i masken og trækker en gang igennem. Nu har du to ufærdige stangmasker på nålen. Lav en mere og træk så garnet igennem alle masker og omslag. Så bliver det til en slags “garn bobbel”.

Og det var så det. Jeg har så hæklet en lille blomst som jeg syntes pynter lidt uden det er for meget.

dav

dav

Go’ fornøjelse.

En lækker kurv

Hvordan har du det med håndarbejde? Jeg kan slet ikke undvære det. Jeg har kun et problem, og det er at jeg vil det hele. Og helst på en gang. Ha ha, kender du det?

Jeg har fundet en meget god rytme nu. Fra jeg har fri fra arbejde og til vi har spist aftensmad, er jeg meget i min syhule og så er det symaskinerne der må arbejde.

Når vi så har spist er det tid til hygge med min mand og aftenkaffe. Og så er det at hækletøjet kommer frem. Selv syntes jeg det er et fint kompromis, når nu jeg gerne vil alt på en gang. Jeg har også besluttet mig for, at hvis jeg skal sy om aftenen, så bliver det patchwork over pap, for det kan man nemlig også sidde i stuen og hygge med.

Nå, men så til min nye kurv. Den er jeg godt nok blevet glad for. Jeg vil helt sikkert have lavet mig nogen flere i forskellige størrelser. Den var slet ikke så svær at lave som jeg troede. Så der kommer nok flere af den slags.

 

Tid til tanker

I går da jeg besøgte min lille yndlingsbutik i Næstved, Sy & Idé, faldt jeg over en super sød kurv Gitte havde stående. Jeg er bare nødt til at prøve at lave en og jeg tror ikke det er så svært, når man først lige finder fidusen 🙂

I mens jeg stod der og skar stoffet op, kom jeg til at tænke på hvor afslappende det egentligt er, at stå og skære stof til et nyt projekt. Man forsvinder ligesom ind i en helt anden verden. Og det er bare så dejligt…. Man skal bare lige være lidt opmærksom på fingrene, når man bruger en rulleskærer. Den er meget skarp, så man skal ikke synke helt hen i tankerne.

Og hold da op hvor kan jeg bare stå der og komme i tanker om en masse jeg gerne vil lave. Meget mere end jeg har tid til, men sådan er det nok for de fleste af os. Vi vil en masse, men vi har alle kun 24 timer i døgnet.

Nå, men her er starten på mit nyt projekt. Jeg kommer selvfølgelig med billeder mår jeg bliver færdig.

IMG_20180530_185105.jpg